WORKSHOPS til DIN INDRE NATUR

BED OM HJÆLP, og se den kommer som sendt fra Himlen, 2016.
Mine to usynlige hjælpere viser mig vej i det kreative felt, med tak.

DIN INDRE NATUR

legebarnet i den voksne krop

glæden der pludselig udspringer fra dig

opdagelsen af noget nyt, noget anderledes

lyset der fanger dig

lyset der drager dig til at gå på opdagelse

i noget mere af livet

i dig selv, i naturen

SÅ KOM DA UD OG LEG

tag JA hatten på og kom ud

Lad os skabe os sammen, både for sjov som med retning

 i det fine, smukke og bæredygtige

SMUKVÆRDIGHED kalder jeg det også

 

I løbet af årets første måneder vil der komme tekst til workshops om netop

DIN INDRE NATUR

Kom ud og leg med, vær selv opsøgende, kontakt mig og fortæl hvad du vil lege

Den første workshop er allerede igang, "Den kreative zoneterapeut", med tak.

SoulutionArt lidt om, læs gerne mere her.

KIG GERNE på undersiden Samskabende Hjælpere såvel som i fotoalbummet, hvor også nutidige inspirationer fletter sig sammen med det sjælsfundament jeg kommer af. Dette MIN INDRE NATUR.

Seneste nyt nedenfor, teksten om pige Leas forunderlige skridt ind i det ukendte land. At turde det!

TAK

GÅR NU VIDERE TIL UKENDTE LANDSKABER

MIT skæve træ ved verdens ende-ligt; præsenterer teksten om Leas skridt ind i det ukendte land.

DEN SKÆVE EKSISTENS VED VERDENS ENDE-LIGT 2017

Fra virkelighed ind i den magiske verden, skridtet ind i det ukendte land.

 

Lea har fået en sms fra sin kære spirituelle lillesøster, som gerne vil mødes med hende snart. De har så god en udveksling dem i mellem. Lillesøster Kaja savner det tætte nærvær med sin mor. Det har hun gjort hele livet. Hendes mor er stadig væk i live, men Kaja kan ikke reetablere et opbyggeligt forhold til hende så længe hun selv har dette store blødende sår indeni sig. Lea fornemmede allerede første gang de sås, at her kan hun med sin bagage i livet støtte denne fine unge kvinde i hendes søgen indad til eget sanseligt kærlighedsbassin, sjælens tempel.

 Lea er mærket af Kajas længsel og manglende passion i livet. Det er som om kimen i hendes eget indre sitrer mere nu denne sene formiddag, hvor udlængslen kalder. Solen har heller ikke meldt sin ankomst i hendes ydre liv i dag. Gråt i gråt. Alle omkring hende har hvert deres at gå op i, at handle på, at bekymre sig om, at der skabes alenlang afstand mellem hende, Lea, og så verden i øvrigt.

Et stort synkende gab toner sig frem. Det lader Lea stå på sin afsats velvidende at her bliver hun stående længe og helt alene, med mindre hun vælger at tage skridtet ud i intetheden, ud i det ukendte landskab, hvor elver, trolde, avatarer, stjernemennesker og andre skønsjæle lever. Tør hun? Vil hun? Må hun?

 Hun står længe og betragter dybet foran sig. Det bratte fald ned. Et skævt men levedygtigt lille træ fanger hendes opmærksomhed og lader for et øjeblik hendes blik hvile der. Et lysglimt forlader træets stamme og suser langsomt opefter til hende. Hun rækker ud efter lyset og kan fornemme dets varme i sin hule hånd.

 Hvad vil træet hende? Hvad fortæller det hende med dette lysglimt, som netop kastede sig ubesværet og uden frygt ud i det ukendte gab? Vil det have hende til at følge efter sig? Hun kigger igen, men nu med et intenst blik på dette træets stamme, ja, hun sender træet sin tak. Hun fyldes let med ærbødig venten. Dette liv har set hende og vil kommunikere med hende. Hun er ikke alene her på afsatsen til det ukendte land.

Hun hører en buldrende lyd bag sig, langt væk fra, men alligevel ret tæt på, som flere hundrede hestehove henover præriens tørre land. De kommer nærmere og tordenen overdøver hendes sanser for et øjeblik. Hun mærker sin krop stivne af skræk og samtidig vækkes en lille nysgerrig del af hende, som længe har været fraværende, nærmest ikke-eksisterende. Hendes solar plexus styrer hendes krop som var den en radar der leder efter kommunikation ude i rummet. Luften hvirvles op omkring hende og hun mærker tyngden af hestekræfter kaste sig over hende og med ét hoppe ud i intetheden. Hun mærker den voldsomme lyst til at følge med hestene ud i gabet på det ukendte land, men mærker også moder jord slå dybe pæle gennem hendes fødder, så hun bliver stående trods fortidens larmende træk.

Hun vælter tilbage i lufttrykkets fald og lander på bagdelen med et så voldsomt brag, at hendes sædeknogler næsten splintrer. Alferne indtager hendes knogler for en stund og stabiliserer dem til helhed igen. Lea hoster rædslen op og sætter sig langsomt op, gisper efter ny luft, nyt liv. Hun føler sig følelsesløs i bagdelen, som om denne del ikke eksisterer mere. Hun lader en hånd feje henover balder og lår og mærker deres anspændthed og brændende eksistens. Det føles som om hun har et gitter af hud og lidt spændt bindevæv tilbage, resten er hvidt sand, som efterkommere af hestenes ridt hen over  prærien.

 Hun forstår ikke med sin logiske sans hvad der er sket. Pudsigt nok er hun heller ikke bange. Der sænker sig en lys ro henover hende. Alferne har tændt deres lygter og lader nu luften blive fuld af vuggende bevægelser til denne lysende regnbue. Lea mærker det bølgende hav af blide kærtegn som luften er fuld af. Hun lægger sin slidte krop ned på en leje af blødt spirende græs og lader naturen rense sig. Moder jord indhyller hende i sin favn af blødt græs, kvidrende fugle og åbner derefter forbindelsen til Fader sol. Han lader sine kærtegnende stråler strømme gennem 2 skyformationer, som til forveksling ligner 2 elskende i tæt omfavnelse. Lea mærker sit skød dunke blidt men bydende. Hun forstår ikke helt at denne nydelse kan komme så hurtigt efter oplevelsen ved livets kant. Men hun lader øjeblikket folde sig ud uden fornuftens tag i sig. Bagdelen er stadig væk øm efter faldet. Alferne taler inde i hendes hoved og viser hende vej ned til bækkenet. Hun lader sig hengive til de livsstrømme som har sæde dernede. Følger deres vej op gennem sig, gennem sin smertende fortidskrop. Det glimter derinde i blodbanerne, når cellerne møder en modstand. Så lyses modstanden op, hilses velkommen til helheden, og vupti begynder modstanden at forandre sig til at være som de andre levende celler i Leas organisme. Små lystfulde gib kommer ud af hendes mund. Hun får lyst til at følge sin sjæls stemme og toner med A og senere flytter hun tonen opefter så også Tonen fra himlen renser hendes kære krop.