13-04-2018

Midt i overtagelsen FREDEN ER

Midt i overtagelsen FREDEN ER. 

 

Hun ser sig omkring. Finder de andre spise det måltid de alle fik serveret. Endda drikke den tynde colalignende saft. Selv smager hun på væsken og spytter den straks ud igen. Den smager grimt. Besk. Af frygt. De andre sidder 6 omkring hvert bord. Lige nu er de alene, kvinderne. Hun ser sig om efter en udvej. Der må være en mulighed for at komme væk fra denne massive overtagelse. Mændene. Hun husker ikke om alle mændene er af samme nationalitet som trosretning. Det har egentlig ingen betydning. De har overtaget lige nu. Pludseligt skete det. Hun så sig om efter en anden at følges med, den modsatte vej. Men alle valgte at gå med dem. Mændene. Charmerede sig. De er også nydelige og umiddelbart rare. Det handler jo blot om et måltid mad. De serverer gerne for kvinderne. Det er i sig selv en smuk detalje. Men hvorfor holdes der på dem. Kvinderne. Hvorfor må vi ikke gå udenfor. Ud i haven. Vi er mange kvinder. Huset ligner på måder et palads og et hvilket som helst mindre hus. Som skifter det udseende afhængig af hvordan hendes tanker lige er. Stemningen. Nu ser hun sin chance for at gå hen mod den store dør. Ud. Hun hører nogle søstre stå i den store hall, går mod lyden af deres stemmer. Håb. De andre kvinder ved bordene snakker muntert sammen. Er tilfredse med måltidet. Betjeningen. Er hun den eneste som mærker den der manipulerende energi i rummene. Hen over hele matriklen? Hun må agere på det hun sanser. Kan ikke lade være.

 

Hallen åbner sig for hende. To kvinder kommer hende i møde. Smilende. De har hyggesnakket herude. Hun spørger om det er døren ud, peger på den store hoveddør. Ja, svarer de. Kan vi blot gå ud af den og væk herfra, spørger kvinden halv henvendt til sine søstre, halvt indeni sig selv. Hun skubber døren op. Går udenfor. Haven synes smuk velplejet. Luften er rar. Hun tager en stor dyb vejrtrækning, befinder sig i friheden. Synes hun at registrere. Dog kan hun ikke falde til ro, må være opmærksom på hver en detalje. Ser sig omkring og vupti er hun indenfor igen. Hun ser ryggen af de to kvinder. De følger med en mand. Hun hører der blitzes derinde. Alle får taget et portrætfoto. Kvinderne tillader det ske. Det virker ligefrem som om de synes om det. Griner. Kvinden går væk fra larmen. Leder efter en vej UD. Pludselig kommer to mænd hen imod hende. Hun vil ikke følge med dem. Vil ikke have taget foto af sig selv. Hendes store sommerhat skjuler hendes ansigt. Hun gør sit for at bukke hattens ene side ned foran ansigtet, at det synes umuligt for fotografen af få sig det skud han behøver. Hun ender med at blive vred. Slå fra sig, da manden holder fast i hende, prøver at tvinge hendes hat af. Hun tager et drinksglas med isterninger i og slår det op på mandens hage, nedefra. Han mister grebet på hende og hun kan nå at flytte sig en kende. Hun kigger på effekten af sin handling, ved godt hun nu bruger selvtægt, men det er nødvendigt for at undgå denne overtagelse. Det kan godt være de andre kvinder ikke ænser hvad der sker. Men hun må følge sit indre og være tro mod sig selv. Altså må hun gribe til handlinger der ellers strider mod hendes natur. Mændene må ikke få overtaget med hendes krop såvel som hendes sind. De andre kvinder følger med i optrinnet. Fornemmer hun. Hun ser ikke så meget, da hun er skjult under sin hat. Forholder sig sådan for at holde sit rum helligt. Det gælder såvel hendes krop som hendes sjæl. Så hun har paraderne oppe men lige så meget bevidstheden om at noget foregår bag kulisserne. Og her vil hun ikke være med. Med hendes oprør viser hun sine medsøstre, at her er noget at holde øje med. Lytte indad. Måske hun med sin egen opførsel kan vække en enkelt af sine medsøstre. Så hun også hører sin egen indre stemme. Samtidig med at hun sanser hvad der sker, med sig selv som med de andre. Manipulationen er. Frygten danser i kvindernes øjne sammen med nervøs latter. De ser sig omkring nu, leder efter hinanden. De sidder som står tæt på hinanden, men ved ikke hvad de skal gøre. De ser en søster, kvinden, være under angreb, men de ved ikke om det er noget de må tage sig af. Om de kan det. Og skal det. Det er som har de først lige nu fået øje på hvad der egentlig foregår. De to kvinder fra hallen står forrest og kommunikerer telepatisk. De lader deres indre samtale også forbinde sig til kvinden under angreb. De løfter hende op i søsterskabet. De står så de har kvinden mellem sig. De sender hundrede vis af urformationer gennem luften. Den ophedes, så selv kvinderne ved bordene begynder at flytte nervøst på sig. Mændene standser deres færd. De mærker godt undermineringen af deres kraft. Nu er det dem der er desorienterede. De kigger rundt efter hinanden for at finde fixpunkter for deres overtagelse. I mens deler kvinderne tusindevis af vibrationer med hinanden. Kraften synes at tidoble sig med lynets hast, at mændene giver slip på kvinden de holdt i fastlåst sideleje på gulvet. Hun rejser sig op og bæres af kvindernes toneleje. Høje dybe overtoner rejser sig op mellem kvinderne. Mændene flytter sig væk fra kredsen. De mærker tonerne kan stikke som slå, hvis det bliver nødvendigt. Lige nu flytter de sig frivilligt, da de ikke kender denne form for kommunikation. Undvigelsesmanøvre.

Kvinderne står alle op i halvbueformation. Deres stemmer får loftet til at løfte sig. Kuplen åbner sig og lader endelig lyset komme ind. Ind i det faldefærdige hus. Templet. Årtusinder af støv som edderkoppespind hvirvler rundt om kvinderne. De løfter deres stemmer og luften centrifugerer sig, trækker gammelt skidt og utidssvarende mønstre som taler med sig. op. op. Gennem lyskanalen.

 

Kvinderne står i deres hvide tempel tilbage i Lemuriens tid. Sammen renser de luften, mændene som dem selv. Alle får del i lyset. Det er deres tid nu. Kvinderne. Urkraften i skødet heler hjerterne mens der synges himmelstrofer, de alle husker. Engle daler ned og deltager gerne i lykønskningen. Overtagelsen. Som lignede et næste angreb på menneskeheden, blev opløst i tide af lysets familie.

Selv mændene genhører deres lyssjæle kalde deres ægte virke frem. Opbygningen af livssamfund baseret på gensidig respekt. Kvindens intuition sammen med naturens cyklus.

Hukommelsen hos lysfolket er vækket. Hvaler hører sonartoner gennemvæde havets mange fjernlag. Delfiner danser halvbueformer langs mange kyster. Flere kvinder og mænd tændes indeni af disse spektakulære iscenesættelser. Børn jubler, da de genkender deres hjemfamilier i stjernerne. Lemuriens folk har rejst sig. Freden er.

SoulutionArt 2018

(foto af Blue Ray Star Resonator venligst udlånt af Shekina Rose, USA)